Skytte får konfiskeret sit våben og får stor bøde

 
  En skytte på Sjælland har fået konfiskeret sin riffel og fået en bøde på 4000 kr. efter at have overtrådt våbenloven. Skytten har undladt at forny sin våbentilladelse, men har haft sit våben med ammunition liggende i sit hjem i fem måneder.

Da skytten fik et brev fra politiet om at forny sin våbentilladelse, henvendte skytten sig til formanden i sin skytteforening og troede dermed, at den hellige grav var velforvaret. Politiet havde givet skytten en frist på tre uger til at få forholdene bragt i orden enten ved at afhænde våbnet eller forny sin våbentilladelse.

Den tiltalte fik ikke bragt forholdene i orden til tiden. Det var den tiltalte, der ønskede, at sagen skulle for retten, og idet skytten er kendt skyldig i tiltalen, skal vedkommende betale sagens omkostninger.

 

Helle Veel
05-09-2006